Tyskerne var på hjemmebane, men Endstille fik ikke rettet sigtemidlet ind. Den nye forsanger fik dog hjælp til sidst af den forrige.

Soulfly var et af festivalens højdepunkter da de lørdag aften serverede et potpourri af deres bedste sange, og to generationer af Cavalera på scenen samtidig.

Immortal kunne gentage succesen fra 2007, men valgte at levere en uengageret indsats med et besynderligt sangvalg og lidt for tilbagelænet attitude.

At se Lock Up live er i sig selv en bedrift. Og på Wacken 2010 gjorde de en ganske god figur.

Unleashed spillede en udmærket koncert midt på eftermiddagen og leverede en af de tungeste oplevelser på dette års festival.

Når Ektomorf forsøger at slå igennem som Europas svar på Soulfly, så er det svært når forbillederne samme dag viser hvordan Ektomorf burde have startet lørdagen.

Slayer havde alle kort på hånden, men de valgte at spille afventende og indkasserede derfor ingen stor gevinst.

Amorphis' alsidige repertoire var bedre end Ill Niño og Job For A Cowboy. Vi bringer alle tre anmeldelser i denne artikel.

Gentagelsen af festen fra 2008 udeblev. Iron Maiden var nok hovednavn på plakaten, men de levede ikke helt op til navnet.

Mötley Crüe var ikke alt for gode i KB Hallen sidste år, men undlod at gentage fadæserne og leverede en acceptabel omgang puddelrock på Wacken.

Alice Cooper har desværre set sidste salgsdato nogle dage og uger før Wacken 2010, og hans koncert blev derfor ikke særlig mindeværdigt.

1349 udsender deres femte studiealbum 'Demonoir' og har denne gang fået lidt hjælp fra den keltiske frost.

Immortal udødeliggør sig selv på DVD med deres flotte show fra Wacken Open Air 2007. Men man savner bonusmateriale.

Six Feet Under burde have fået horden af ægte old-school dødsmetalfans til at skyde fra samtlige kropsåbninger. Det skete bare ikke. Der skete faktisk ikke rigtig noget.

Hjemmebanefavoritterne Illdisposed leverede aftenens bedste koncert, og det uden på noget tidspunkt at overanstrenge sig.

Master forsøgte at leve op til dets nyligt vundne kultstatus, men publikum var ikke med og det hele virkede lidt trist.

Mens andre glemte at nævne "Big Four", så fik Metallica rettet op på det ved at gøre deres afsluttende show på Sonisphere i Polen til noget helt specielt.

Tom Araya trodsede vokalproblemer og en stiv nakke og gennemførte et godkendt Slayer-show.

Megadeth fik en time på "The Big Four"-scenen og kvitterede med at spille hele 'Rust in Peace' og ikke ret meget andet.

Skampletten fra Roskilde Festival '06 blev vasket bort i Aalborg, da Axl Rose og resten af Guns N' Roses gæstede Gigantium og leverede en flot koncert.

Den ellers så veloplagte Danko Jones fik ikke rystet betonen i grundvoldene på Refshaleøen, men slap hæderligt fra forsøget.

Napalm Death er garanter for grindcore og en solid portion moralsk filosofering på scenen. Copenhell fik begge dele.

Dave Mustaine og co. blev ofre for en sidevind, der momentvis rev vokalen væk og martrede et ellers veloplagt band.

Berygtede Behemoth udraderede al tvivl om herredømmet på Copenhell og leverede festivalens musikalske højdepunkt.

Højt teknisk niveau og god musik med få fodfejl. Nevermore leverer varen, men ikke så vulkaner går i udbrud.

AC/DC leverer varen som altid. Stort og flot, men forudsigeligt og efterhånden også en smule bedaget.

At the Gates ståer selv bag must-have-dokumentaren, der fylder tre skiver og som er noget af det bedste udgivet på dvd af et metalband.

Legendariske Sodom spillede for et næstent tomt Voxhall og fik dermed bar røv at trutte i. Trist.

Selv en af verdens giftigste trommeslagere kunne ikke redde Decapitated.

Crocell ydede starthjælp til arrangørerne og slap godt fra det.

Sepultura anno 2010 kan sagtens leve op til tidligere tiders storhed. Cavalera x 2 er ikke savnet.

Dawn of Demise leverede varen på vanlig vis med jysk lune og tung tråd.

Jacob Bredahl og The Kandidate brugte Royal Metal Fest til at kræve deres plads i miljøet.

Burzum er tilbage med 'Belus', men tiden er løbet fra den gamle greve, der dog har sine momenter her og der, men helhedsindtrykket er flosset.

Immolation har med 'Majesty and Decay' lagt billet ind på årets udgivelse indenfor dødsmetal.

Suffocation leverer altid varen, og på Voxhall fik publikum præcis dét og et bonusnummer.

Hernings 100 Knives Inside imponerede alle med både høj teknisk kvalitet, samt evnen til at få publikum med.

DestroyerBoy er en lovende, omend lidt uerfaren gruppe, der besidder evnen til at komme langt.

Critical Mass var aftenens første indslag, og deres progressive indgangsvinkel havde svært ved at nå ud over scenekanten.

De helt unge og håbefulde i Aphyxion beviser, at næste generation af dansk metal lever og ånder, og har potentiale og spillelyst.

Machine Head leverede en god præstation i Hamburgs kulørte kvarter, på et spillested fyldt til randen.

På tredje aften var Metallica spillet så godt ind i Forum, at de fik leveret noget nær den perfekte præstation.

Sverige producerer også deres del af specielle personligheder indenfor black metal.

Selvom et band fra Norge spiller black metal, er det ikke ensbetydende med succes.

Gorgoroth er tilbage, ondere end længe og uden Gaahl, men med Infernus usvigelig sikkert bag de sataniske toner!

Dez Fafara og resten af Devildriver leverede den perfekte opvarmning på Voxhall.

God Dethroned er veteraner indenfor deres fag, og viste at deres niche stadig er deres og deres alene.

The Psyke Projekt er på vej frem, og Aalborg Metal Festival var et skridt på vejen.

Endstille er en farlig blanding af militant attitude og black metallens vanvid.

The Burning leverer varen i Aalborg, og slipper af sted med en middelmådig præstation.